72407040 info@tagrens.dk

Tagrens A/S kåret til Årets Algebehandler i 2019

Cirkusbygningen var fyldt til bristepunktet, da håndværkerens prestigefyldte ”Oscar” statuette – ”Smiley Håndværk – Din Garanti” – blev uddelt for 8. gang til ÅRETS HÅNDVÆRKER™ og her var Tagrens A/S blandt årets finalister, ligesom de var det i 2018. A

Awardshowet blev for første gang afholdt over to aftener, da mere end 5.000 dygtige håndværkere dystede om hele 45 priser fordelt i 27 forskellige fagkategorier – bl.a. den nye Årets Håndværkerlærling pris, der støtter op om behovet for at tiltrække lærlinge og sikre morgendagens dygtige håndværkere.

Inde i Cirkusbygningen fejrede næsten 2.000 branchefolk fra hele landet det gode håndværk med gallamiddag, prisuddeling og show. Felix Smith var vært og styrede slaget, som blev transmitteret LIVE på Facebook, så alle håndværkerens svende, kollegaer og familie, der ikke kunne få plads i den udsolgte Cirkusbygning, kunne følge med. Folketingets formand Pia Kjærsgård kastede stjernedrys sammen med mange kendte som Adam Duvå Hall, Vicky Berlin, Thomas Wivel, Joachim Boldsen m.fl., der alle stod i kø for at uddele en af de 45 priser.

Backstage styrede Jan-Erik Messmann transmitteringen til Facebook, hvorfra mere end 40.000 fulgte med live over de to aftener og kunne se de stolte vindere give deres sejrsinterview.

Vinderbilledet fra overrækkelsen af prisen som årets håndværker

Fra showet hvor Jesper fra Tagrens A/S tager imod prisen som Årets Algebehandler 2019

Gode folk giver glade kunder

Med afdelinger fem steder på sjælland (Hillerød, Hornbæk, Ishøj  Dalby og Næstved) dækker Tagrens A/S det meste af sjælland og servicerer alt fra tag til fliser. Det er med til at sikre stor kundetilfredshed. Spørger man Jannick Hougaard fra det nu prisbelønnede firma, er der en entydig årsag til succesen:

”Vi behandler vores kunder godt. Vi ringer op, når vi kommer ud til dem, og så er vi venlige og flinke lige fra første telefonsamtale til kunden møder håndværkeren i marken. Desuden er vi heldige at have rigtig gode folk”, fortæller Jannick Hougaard, der glæder sig til at vise omverden den nye titel:

”Jeg er både overvældet og stolt over det her resultat. Det betyder meget, vi kan brande os med sådan et vinder-logo og titlen som Årets Algebehandler. Det er ikke alle, der får lov til det. Så vi håber, det giver en positiv effekt, nu kunderne kan se, vi kan vores kram og udfører godt arbejde”, slutter Jannick Hougaard fra Tagrens A/S.

Håndværkerne leverer stor tilfredshed

Håndværkere over hele landet gør en kæmpe indsats for at fremme det gode håndværk lokalt.
“Vi har netop kåret de bedste håndværkere i Danmark – og nu kan vi ønske Hillerød et stort tillykke med den ære det er, at have Årets Algebehandler beliggende i byen. Det glæder mig at se, håndværkerne yder så godt arbejde hos kunden og leverer flot på overordnet tilfredshed, hvilket har toppet og i år samlet er på 4.78 ud af 5 mulige.

Sammen kan vi glæde os over, at vi nu på 8. år kan fejre de mange tusinde gode håndværkeroplevelser, der årligt bliver indberettet på vores anmelderside Anmeld Håndværker”, udtaler Stifter af anmeld-haandvaerker.dk, Peter Birkelund.

Algebehandling

Læs mere om algebehandling lige her.