72407040 info@tagrens.dk

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at dit tags- og din terrasses udseende og tilstand forbedres gevaldigt, når de får en grundig rensning og algebehandling, men hvordan med miljøet? Hvordan påvirker de kemikalier, vi bruger i vores arbejde egentlig naturen?

Tænk dig grundigt om

Når du skal have foretaget en tag- eller fliserensning, er det ikke ligemeget, hvem der udfører arbejdet. Sørg for at vælge et firma, som du har tillid til, og hvis ikke du selv kender et sådant, så tjek altid anmeldelserne på det firma, du overvejer at hyre til opgaven. Det er nemlig ikke nogen let opgave at rense taget uden at påføre det skader.  Dertil kommer, at de billige firmaer ofte benytter billige materialer, og det kan ende med at blive en rigtig skidt forretning for miljøet og naturen.

Kemikalier direkte i afløbet

I Danmark er det lovmæssigt påkrævet udelukkende at anvende miljøgodkendte midler til tag- og fliserensning samt algebehandling og imprægnering. Desværre er det ikke alle i branchen, der er lige omhyggelige med at nærlæse lovgivningen, så man kan desværre sagtens brænde nallerne, selvom man vælger en professionel løsning.
Selv når midlerne vi bruger har den rigtige certificering, så er det alligevel næppe saftevand for miljøet. Derfor er det vigtigt, at du vælger et firma, som sørger for at opsamle og bortskaffe kemikalierne på behørig og miljørigtig vis, og som i det hele taget tager hensyn til miljøet.

Afdækning og oprydning er vejen frem

Ligesom når man skal male et hus, så er afdækning og oprydning det allermest væsentlige for et ordentligt resultat. Det er kedeligt, og det er tidskrævende, men det betaler sig. Sådan er det også med tag- og fliserensning, og her er det ikke kun det æstetiske resultat, der er på spil. Et ordentligt tagrensningsfirma sørger for at dække grundigt af, inden arbejdet påbegyndes, ligesom de sørger for at rydde ordentligt op og opsamle spildevand og kemikalier, inden de lukker opgaven

Kan jeg selv udføre en miljøvenlig tag- eller fliserensning?

Det korte svar er ja: Du kan godt gøre det selv, men husk, at det er en omfattende opgave, og det er besværligt og tidskrævende at gøre det ordentligt.
Vælger du alligevel den billige løsning og gør det selv, så husk at gå efter de miljøgodkendte midler på markedet.
Vi henviser til miljøstyrrelsens liste over godkendte midler til algebekæmpelse her 

Vi tager miljøet seriøst

Hos Tagrens A/S går vi meget op i at belaste miljøet så lidt som overhovedet muligt. Hyrer du os til opgaven, kan du være sikker på, at der bliver dækket grundigt af, inden vi går i gang med vores arbejde. VI anvender selvfølgelig kun godkendte midler, og vi sørger altid for at rydde meget grundigt op, inden vi kører igen.